Uncategorized

Har dit barn koncentrationsbesvær i skolen?

Mange børn har svært ved at koncentrere sig i skolen, men for nogle er det værre end andre. Nogle børn har brug for redskaber til komme lettere igennem skoledagen. Hvis dit barn har haft en god dag i skolen, vil det være både rarere for barnet og dig som forælder, da en dårlig skoledag vil gå udover barnets humør derhjemme også. 

Brug en Time Timer 

Har dit barn svært ved at koncentrere sig i skolen, findes der en løsning, som vil kunne forbedre dette. En Time Timer er et nedtællingsur, som viser tiden på en grafisk måde. Hvis dit barn bare ved, at han/hun skal sidde stille og lytte et helt modul, kan det være svært at forholde sig til for barnet. Tiden kan føles som uendelig, og det er der barnet begynder at blive ukoncentreret og urolig. Hvis barnet til gengæld får lov til at se på en Time Timer imens, kan han/hun lettere se, hvor lang tid, der er tilbage. Det øger barnets koncentration. Så spørg læreren, om det er okay, at dit barn arbejder i nogle intervaller med hjælp af Time Timeren. F.eks. sæt Time Timeren til 45 minutter og lad barnet få en pause på 5 minutter, hvor han/hun kan trække noget luft. Det vil virke langt mere overskueligt for barnet. 

Giv lov til at høre musik 

Hvis det selvfølgelig er i orden med klasselæreren, så aftal med dit barn, at han/hun må sidde og høre noget afslappende musik i nogle høretelefoner. Når barnet hører musik, vil det lukke sig mere inde i sin egen verden. Det vil ikke blive forstyrret af en helt masse indtryk rundt omkring i klassen, og det vil have noget at sidde og koncentrere sig om. Det er specielt godt at sidde og høre musik, når der skal løses opgaver på papir f.eks. 

Pauser er nøglen 

Noget, som især også hjælper er at give lov til at holde små pauser. Dette kræver igen en aftale med læreren, men det er selvfølgelig i alles interesse, at dit barn skal få en så god skoledag som muligt. Så hvis dit barn har specielt ved at koncentrere sig, er det vigtig med 5-minutters pause en gang i mellem, for ellers bliver dagen alt for uoverskuelig. Pausen kan bestå af lige at gå en tur rundt om bygningen alene, og så er han/hun klar til at koncentrere sig igen. 

Spis det rigtige mad

Hvad vi spiser, påvirker også vores koncentrationsniveau, men det tænker vi bare ikke altid lige over. Giv derfor dit barn noget at spise, som virkelig mætter og ligger godt i maven. Nødder er f.eks. rige på vitaminer, mineraler og antioxidanter, hvilket hjælper på dit barns koncentration, så det er en god snack til madpakken. Ellers lav en juice, smoothie eller salat med grøntsager og frugter såsom avokoda, rødbeder, blåbær og broccoli. Det er alt sammen noget, som vil øge barnets koncentration og holde ham/hende mæt i lang tid, så han/hun ikke løber tør for ”brændstof.”