Gider du heller ikke date? Gør dette i stedet
Ja du er single, nej du er ikke ”ready to mingle”. Dates er stressende og du har fået nok. Du har været Tinder igennem, og det er altså bare ikke noget for dig. Der er andre måder at møde nye mennesker på. Du skal selvfølgelig ikke udelukkende kaste dig ud i disse ting, for at få en kæreste. Du skal kaste dig ud i disse ting for at møde nye mennesker, få nye venner, og lære noget om dig selv undervejs.
Få en ny hobby
Det kan evt. være en sport hvis du synes. OCR løb er super godt, fordi der er kutyme for at hjælpe, samt heppe på hinanden ved de forskellige forhindringer.
Alternativer er der rigeligt af, bare find noget du selv vil synes er sjovt, og hvor du skal omgås andre mennesker.
Tag til koncert
Ej det gider jeg altså ikke alene, tænker du måske. Men det behøver du heller ikke. Du kan svinge ind forbi Poul Hjortbøls hjemmeside Events4singler, hvor brugerne arrangerer udflugter sammen. Der arrangeres i øvrigt også rejser for singler, hvis det var noget. Men det var et sidespor.
Her kan du oprette hvilken koncert du gerne vil med til, og så kan andre singler koble sig på, uden at det er en date. I kan så aftale at tage ud at spise sammen før koncerten, og som minimum lærer du nogle mennesker at kende, som kan lide den samme musik som dig.
Tag på højskole
Et højskoleophold er mange ting i dag. Der er højskoler for lidt af hvert. Fælles er, at du kommer ud af dine vante rammer, og er lidt mere koncentreret sammen med nogle nye mennesker, omkring et emne eller en aktivitet i alle har til fælles.
I lærer hinanden at kende på en anden måde end ellers, og nej, du finder måske ikke den helt store kærlighed. Til gengæld får du udvidet dit netværk, for dyrket en interesse i dybden og bliver klogere på dig selv. Og jo bedre du kender dig selv, jo bedre ved du også hvad du søger i en fremtidig partner.