Forkælelse i Nordjylland
Nu er tiden til at passe på sig selv og hinanden. I to år har rigtige ferier ikke været muligt, og ikke engang større fester har været realistisk. Det er lige til at blive deprimeret af. Men heldigvis er der flere måder at nyde livet på – også i Danmark. Og man kan måske tro, at den slags er forbeholdt hovedstaden, men det er slet ikke tilfældet.
Hvis man søger på ”Spaophold Nordjylland” dukker der overraskende mange resultater op. Nordjylland er nemlig blevet manges foretrukne sted til en lille getaway, og hvorfor så ikke tage på spaophold?
Sæt mere pris på Danmark
Mange af os har først inden for de senere år lært at sætte pris på Danmark. Der er overraskende mange oplevelser at få, og naturen er ikke så værst, når det kommer til stykket. Nordjylland er desuden en lille perle, når det gælder både dialekt, natur og nu også spaophold.
For er der noget der udstråler ferie mere, end at være langt væk hjemmefra i luksuriøse omgivelser et sted, hvor man ikke helt forstår sproget og hvor naturen er flot? På den måde kan det faktisk næsten stille rejseabstinenserne helt.
Spa er det nye charterferie
Nogen savner måske fortsat deres charterferie sydpå, omringet af badedyr, bast parasoller og farvestrålende drinks. Men med charterferie kommer også tit dårlig mad, feriemave, solskoldninger og ulidelig ventetid i primitive lufthavne.
Derfor er et spaophold måske netop løsningen i stedet. Særligt solskoldningerne er overhovedet ikke aktuelle her, og den del kan tiltrække mange. Desuden er charterferie også tit noget, man skal sætte lidt mere end en weekend af til, så derfor kan en tur i spaen være den gyldne mellemvej mellem solstol og sofa.
Alt dette egentlig bare for at sige, at ferie er et vidt begreb, og at vi skal lære at sætte pris på lige præcis den ferieform, vi har mulighed for at holde.