Den store guide til klistermærker
Er du på udkig efter klistermærker, du selv kan designe? Så læs med her og få inspiration. Du kan finde flere ideer på ikastetiket.dk, hvor du nemt kan designe dine egne klistermærker.
Sådan designer du et klistermærke
Når du vil designe et klistermærke er det en god idé at starte med at finde ud af hvor stort dit klistermærke skal være.
Skal du bruge klistermærket til noget bestemt er det smart at tage et stykke papir og klippe det ud i den størrelse, du skal bruge. Når du har fundet den helt rigtige størrelse er det herefter nemt at designe klistermærket online.
Du kan selv vælge om dit klistermærke skal være rundt, ovalt, rektangulært eller kvadratisk.
Skal klistermærket have en anden facon, skal du vælge det der hedder figurskåret eller konturskåret. Når du vælger konturskåret, bliver dit klistermærke samme facon som dit design. Det kan fx være en sol, måne, hjerte, logo eller noget helt andet.
Når du skal vælge hvordan klistermærket skal se ud, kan du vælge en baggrund. Du kan vælge en ensfarvet baggrund, et mønster eller motiv. Hvis du har noget du gerne vil bruge, kan du bare uploade det. Du kan også vælge at skrive tekst henover din baggrund. Vær opmærksom på om teksten er tydelig nok. Jo mindre dit klistermærke er, jo mindre er teksten også.
Du kan også vælge at lave dine klistermærker i guld, sølv eller transparent. De gennemsigtige klistermærker er superfine at sætte på fx glas. Guld- og sølvklistermærkerne er meget populære i forbindelse med sølv eller guldbryllupper, og bliver fx brugt til sange, invitationer og bordkort med brudeparrets navne. Mere personligt bliver det ikke.
Vælg det rette klistermærke
Er du i tvivl om hvilken type af klistermærke du skal vælge?
Har du brug for et klistermærke, der skal kunne være udendørs bør du vælge et vinylklistermærke. Det er et slidstærkt klistermærke, der er lamineret. Dit tryk bliver derfor ikke slidt af, hverken af regn eller sol. Denne type af klistermærker er derfor også rigtigt gode til at bruge på sportsudstyr, hvor du gerne vil have dit navn eller klubbens logo på. Vinylklistermærker er også helt perfekte til postkassen. Du kan også vælge papirklistermærker, som alternativ til vinylklistermærkerne, hvis du gerne vil undgå den blanke overflade. Papirklistermærkerne er dog ikke helt så slidstærke som vinylklistermærkerne.
Klistermærker uden laminering
Vil du have et klistermærke, der kan bruges i tøj? Så skal du vælge et klistermærke, der ikke er lamineret. Det er et blødt klistermærke, som tåler vask i vaskemaskine og som er meget populært blandt danske børnefamilier. Klistermærket, der også går under navnet Navnemærket er et lille mærke på 30*13mm, som du sætter fast i et label på børnenes tøj. Efter 24 timer kan du vaske tøjet. Navnemærket indeholder selvfølgelig ingen skadelige stoffer, så du kan sagtens bruge det til selv de allermindste. Mærkerne er også geniale på babyalarmen, nussekluden eller sutteflasken.