Gode råd

Landbruget er intelligent

Hvis du tror, at landbruget er en stillestående branche, tager du godt og grundigt fejl. Faktisk er der rivende fart på i landbrugssektoren, og den udvikling er som i så mange andre brancher stærkt kendetegnet ved et teknologisk indtog, der giver øget produktivitet og overskud – samt sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Et af de områder, hvor der virkelig kan tales om win-win, er inden for dyrkningen af markerne – hvilket ret basalt er et meget vigtigt område for landmanden.

Dagene med mere svingende høst synes at være talte, i hvert fald kan man roligt tale om, at der nu findes metoder, der gør op med mavefornemmelsen og belyser de farer, der kan lurer ved forkert pasning af marken.

Via såkaldte tildelingskort kan landmanden i dag nøje se, hvor marken har behov for mere næring eller hvor der f.eks. er høj koncentration af plantestress.

Årsagen til at landmanden kan se disse ting, skal findes i droneteknologien. Ved at sende droner i luften og fotografere marken, bliver det nemlig muligt at indsamle data, der belyser, hvor der skal gødes mere, hvor der står planter under vand og meget mere.

Det betyder, at landmanden kan få det bedste tænkelige høstudbytte på baggrund af smart data. Men det betyder faktisk også, at landmanden ikke risikere at bruge for meget gødning på marken. Det kommer ikke kun hans driftsøkonomi til gode, men også miljøet!

Det særligt smarte er dog, at der ikke er tale om en metode, hvor landmanden manuelt skal tilpasse f.eks. gødningen, når han kører marken efter. Det førnævnte tildelingskort er nemlig en dataoversigt, som fodres direkte ind i maskinernes GPS-terminal. Derved er det automatiseret, og der foretages hele tiden korrekte doseringer, som landmanden bevæger sig over sine marker.

Resultatet er bedre høst, hvor der ikke spildes gødning som en ellers førhen naturlig del af processen. Samtidig giver data mulighed for at sammenligne historiske perioder og hele tiden blive bedre til at spå om årets resultater, uden at det skal ske på ren mavefornemmelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *